Frivilligt arbejde i udlandet: Find inspiration

Frivilligt arbejde i udlandet: Find inspiration

Sabbatåret er mulighedernes år! Her har du 12 måneder, som du kan tilbringe, lige som du vil! Men alle de muligheder kan hurtigt blive forvirrende. Tag bare frivilligt arbejde i udlandet. Selv hvis du har besluttet dig for at arbejde frivilligt, hvordan finder du så ud af, hvor du skal rejse hen, eller hvad du skal laver? Er du i tvivl om, hvordan du gør, så læs med i blogindlægget.

Hvorfor frivilligt arbejde i udlandet?

Længes du efter oplevelser for livet, så er frivilligt arbejde i udlandet afgjort en oplagt kandidat. Ikke nok med at du får muligheden for at rejse til fjerne verdensdele, så kommer du også til at gøre en stor forskel for lokalbefolkningen. Din rejse får altså masser af mening, og det gælder uanset om du arbejder med dyr, natur eller mennesker.

Udvid din horisont!

Mødet med andre kulturer er altid rigtig givende, og du vil uden tvivl få udvidet din horisont, når du rejser afsted. Frivilligt arbejde i udlandet giver dig kort sagt masser af livserfaring, som du vil kunne tage med dig videre. Som en sidste bonus er frivilligt arbejde også rigtig godt at have på papiret, når du senere skal søge arbejde.

Find ud af, hvor du skal hen

Der er mange måder at indsnævre feltet, når du skal finde ud af, hvorhen rejsen går. Du kan starte med at spørge dig selv, hvad der er vigtigst: arbejdet eller landet. Vil du bare helt vildt gerne til Australien? Eller betyder destinationen ikke så meget, så længe du kan få lov at undervise børn eller arbejde på et rescue center? Hvis du ikke vil låse dig fast på én form for frivilligt arbejde, er der mange steder, hvor de tilbyder flere forskellige frivillighedsprogrammer med både mennesker, dyr og natur.

Inspiration: Rejs til Costa Rica!

Et af de steder, hvor de tilbyder mange forskellige projekter er Costa Rica. Her kan du både hjælpe havskildpadder, arbejde på en skole eller lave andre samfundsprojekter. Sammen med en masse andre frivillige vil du lære spansk og finde det projekt, der passer til dig. Du kommer typisk til at arbejde fire dage om ugen i 4-5 timer. Resten af tiden kan du bruge på at rejse rundt og opleve Costa Rica.

Vil du vide mere om projektet i Costa Rica, eller vil du hellere et andet sted hen? Så besøg Alotts hjemmeside og se deres store udvalg af rejsedestinationer.

Går rejsen til Europa? Klik her, og se hvordan du er sikret under rejsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *