Fedtsugning på hals: Sådan foregår indgrebet

Fedtsugning på hals: Sådan foregår indgrebet

Vidste du, at det allerede fastlægges i teenagealderen, hvor mange fedtceller kroppen har, og hvor de sidder henne? Det betyder, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at tage på omkring halsen. Har du lidt for meget fedt dér og overvejer en fedtsugning på din hals? Så læs med i blogindlægget!

Hjælper træningen ikke?

Kender du det? Man træner og træner, men kommer ingen vegne. Fedtet synes at blive, hvor det er. Hvis du er led og ked af dit overskydende fedt på hagen, kan en fedtsugning være med til at stramme din profil op og give dig en markeret kæbelinje. Det er dog vigtigt, at du tænker dig grundigt om og ikke bare kaster dig hovedkulds ud i en fedtsugning. Som alle andre kosmetiske indgreb bør en fedtsugning tages alvorligt. Operationer medfører altid en risiko for komplikationer og så er kosmetiske operationer heller aldrig billige.

Tal med en specialist om fedtsugning på din hals

Det første skridt mod en fedtsugning på din hals er en forundersøgelse. Til den første konsultation vil du snakke med speciallægen om dine ønsker og muligheder. Speciallægen vil tage billeder og vise dig, hvilke ændringer, fedtsugningen vil medføre. Her anbefales det, at du tager en pårørende med. Konsultationen giver dig mulighed for at blive helt klar over, hvad indgrebet indebærer. Det er samtidig en mulighed for, at du og speciallægen kan forventningsafstemme, så I begge er indforståede med dine ønsker, og hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Bonnie Erichsen laver fedtsugning på hals

Bonnie Erichsen er speciallæge i plastikkirurgi og har mange års erfaring med kosmetiske operationer. Hun er i dag selvstændig og laver forskellige indgreb såsom ansigtsløft, brystforstørrende operationer og fedtsugning på hals. Fedtsugningen foregår i lokalbedøvelse og laves gennem et lille snit ved hvert øre og under hagen. De overflødige fedtceller fjernes, og sårene lukkes. En bandage lægges om dit hoved, men det er kun nødvendigt, at du bruger den, når du er alene.

Hvilke bivirkninger er der ved fedtsugning på halsen?

En del vil opleve at få blå mærker, men disse forsvinder relativt hurtigt efter omkring 10 dage. Du kan også opleve hævelse, men denne vil forsvinde efter få dage. I sjældne tilfælde kan der gå betændelse i sårene. Skulle det ske, kan antibiotika dog behandle det.

Du kan læse mere om operationen på Bonnie Erichsens hjemmeside. Du kan også klikke her, og se, hvordan du bestiller transport hen til speciallægen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *